Laminat

Spørgsmål og svar

Generelt

Hvad er et laminatgulv fremstillet af?

Et laminatgulv består af: 

 1. Et toplag, der er afgørende for gulvets styrke og modstandsdygtighed.
 2. Et dekorpapir til designet 
 3. En kerne af fiberplade med høj tæthed (HDF) 
 4. Et stabiliserende lag til at stabilisere og beskytte HDF-kernen 
 5. En hydro+ vandafvisende belægning*
 (*) Kun til Ocean+ kollektionerne

Generelt

Hvorfor skulle jeg vælge et laminatgulv?

Med så mange forskellige gulve at vælge imellem kan det være en udfordring at finde ud af, hvilket gulv der passer bedst til din livsstil. Hvorfor laminat? Denne type gulv giver dig mange fordele. Det er et overkommeligt og vedligeholdelsesvenligt alternativ til gulve i hårdt træ – med samme smukke træstruktur samt den ekstra fordel, at det er overordentlig ridsefast. Og det indbydende look falmer ikke med tiden, da laminatgulve er fuldstændig UV-bestandige. Det fås samtidig som vandafvisende, hvilket giver dig mulighed for at skabe et fint og naturligt indretningstema i hele dit hjem. Derudover kan vi glæde gør det selv-folk med, at installationen er enkel og ligetil. En stressfri løsning til et lykkeligt hjem.

Montering

I hvilke rum kan jeg lægge et laminatgulv?

Vi har gulve til alle slags rum. Slidklassen, som du finder på emballagen og i den tekniske vejledning, angiver gulvets holdbarhed samt de områder, det egner sig bedst til. Denne klassifikation viser altid bolig- og erhvervsbrug sammen (f.eks. 23/32). Alle vores laminatgulve til boligbrug er klasse 23, hvilket betyder, at de er velegnede i alle områder i boligen: Soveværelse, hjemmekontor, gæsteværelse, stue, spisestue, entré, gang og køkken … for blot at nævne nogle få.

Til erhvervsmæssig brug har vores laminatgulve to klasser. Vores Ocean 12 V4 og Ocean 12 XL er klasse 33 og dermed egnede til hård erhvervsmæssig brug i f.eks. fælleskontorer, indkøbscentre og klasseværelser. Alle vores øvrige kollektioner er klasse 32 og egnede til almindelig erhvervsmæssig brug. De kan lægges i f.eks. venteværelser, lobbyer, hotelværelser, butikslokaler, mødelokaler og kontorer.

Brug for et vandafvisende gulv til et specifikt rum? Vores Ocean+ kollektion er 100 % vandafvisende med det rette hydro+ tilbehør.

Montering

Kan jeg lægge mit nye laminatgulv oven på mit gamle gulv?

Det afhænger helt af det eksisterende gulv. Det kan ikke lægges oven på et tæppebelagt gulv, da dette er for blødt og dermed kan beskadige låsesystemet. Det kan lægges oven på et klinkegulv, et hårdt vinylgulv eller et trægulv, forudsat det eksisterende gulv er helt plant og vandret. Brug af et underlag kan dog hjælpe med at udjævne minimale højdeforskelle og reducere støj.

Usikker på, hvad du skal gøre? Det er altid bedre at fjerne dit gamle gulv og skabe et nyt, fladt undergulv. Kvaliteten af dit undergulv spiller en meget vigtig rolle for det endelige resultat.

Montering

Kan jeg lægge laminat oven på gulvvarme/-køling?

Ja, du kan! Et laminatgulv er kompatibelt med både vandbårne og elektriske systemer. Du finder en detaljeret installationsvejledning til gulvvarme/-køling på vores hjemmeside under support.

Montering

Når du har valgt dit nye BerryAlloc-gulv, kan følgende trin hjælpe dig med at gennemføre en vellykket installation: 

 
Før installation
 - Læs installationsvejledningen omhyggeligt før installation
 - Lad dit gulv akklimatisere sig til rummet i mindst 48 timer, før du påbegynder installationen 
 - Tjek om dit undergulv er tørt, plant og rent
 - Læg det rigtige underlag (til en flydende installation og kun til gulvtyper uden integreret underlag)
 
Under installationen
 - Dit gulv skal lægges ved en rumtemperatur på 18-25 °C og en relativ luftfugtighed på 40-60 %
 - Læg dit gulv i henhold til installationsvejledningen
 - Brug vores hydro+ kit til en 100 % vandafvisende installation, når du lægger et Ocean+ laminatgulv
 - Installer profilerne
 
Efter installation
 - Installer fodpaneler
 - Brug vores laminatrens til at rense dit nye gulv for at fjerne alle spor af støv og snavs fra installationen

Montering

Hvorfor skal mit gulv akklimatisere sig til rummet før installation?

Som nævnt vil et laminatgulv arbejde – udvide sig og krympe – i takt med indeklimaet. Temperatur og luftfugtighed varierer typisk fra opbevaringssted til installationssted. Hvis plankerne lægges umiddelbart efter leveringen, har de endnu ikke tilpasset sig til rummet. Den efterfølgende udvidelse og krympning risikerer at medføre et ujævnt gulv og kan beskadige låsesystemet. Forebyg problemerne ved at give plankerne passende tid (mindst to døgn) til at akklimatisere sig til rummet. Herefter har plankerne tilpasset og udvidet sig, så de kan lægges med et godt resultat.

Montering

Hvorfor skal jeg lægger et underlag under mit nye laminatgulv?

Et underlag er en vigtig del af din installation og kan i høj grad forbedre resultatet af dit arbejde. Det passende laminatunderlag giver en række fordele:
- En stabil base, der udligner mindre ujævnheder i undergulvet. Det beskytter låsesystemet og hjælper med at forhindre knirken
- Reducerer trinstøj og overførsel af lyd til rummene nedenunder
- Ekstra beskyttelse mod det daglige slid (gang, faldende objekter, møbler …)
- Indeholder en fugtspærre til at beskytte dit gulv mod sæsonbestemte fugtændringer i dit undergulv

Sørg for at vælge et underlag, der egner sig til brug med laminatgulve. Vi anbefaler kraftigt at bruge BerryAlloc-underlag, da de er udviklet til at støtte vores gulve bedst muligt.

Husk, at du ikke skal bruge underlag, når du lægger vores Ocean 8 PA-gulve, da denne gulvkollektion allerede indeholder et integreret underlag.

Gå til vores tilbehørsside for yderligere information.

Montering

Hvorfor skal jeg lægge laminat som flydende gulv?

Laminat består af mindst 80 % organisk træmateriale. Det betyder, at laminat udvider sig og krymper i takt med indeklimaet. Ved flydende installation fastgøres (limes) belægningen ikke til undergulvet, og gulvet kan derfor bevæge sig svarende til dets naturlige udvidelse og krympning. Af hensyn til den adfærd skal du sikre et ekspansionsmellemrum på mindst 8-10 mm mellem dit gulv og alle faste installationer under installationen. Af samme grund kan du heller ikke lægge laminatgulv under faste installationer som f.eks. køkkenskabe eller indbygningsskabe.

Montering

Hvordan lægger jeg et laminatgulv?

Installationsmetoden afhænger af låsesystem og læggemønster (som f.eks. sildeben). Du finder en trin for trin-vejledning samt installationsvideo til alle laminater og låsesystemer på vores supportside.

Montering

Hvordan skal jeg lægge Chateau-gulvet: flydende eller limet?

Chateau kan lægges som flydende gulv eller fuldlimes til undergulvet alt efter gulvmønsteret. Vi kræver dog at der påføres en hurtigttørrende trælim på begge korte sider af plankerne for optimal stabilitet. Sørg for at læse installationsvejledningen grundigt, inden du lægger dit gulv – du kan downloade den på vores hjemmeside.

Vedligehold

Hvordan vedligeholder jeg mit nye BerryAlloc-gulv?

Hold dit gulv flot og som helt nyt med disse enkle tips og tricks:
- Læg en dørmåtte ved indgangen, så der ikke bliver slæbt smuds eller fugt med ind
- Sæt filtdupper under bord- og stoleben
- Brug et klart plasticunderlag under kontorstole
- Rengør efter spildte væsker så hurtigt som muligt

Du kan finde en pleje- og vedligeholdelsesvejledning på vores supportside.